|
Måner er der nok af. Rundt om næsten alle planeter kredser mindre himmel-legemer, som i virkeligheden også er planeter.
Men de er bare så små, at vi har valgt at kalde dem noget andet.
Undertiden kalder vi dem satellitter, men det forvirrer mange mennesker, fordi vi derved kommer til at tænke på så mange andre ting.
Når vi siger Månen, mener vi vor egen måne. Månerne rundt om andre planeter har fået ”rigtige” navne, ellers ville forvirringen blive total.
Mange måner
Det er svært at sige, hvor mange måner, der eksisterer. Der bliver hele tiden opdaget nye.
Jupiter og Saturn har masser af måner. Hvis der nævnes et tal lige nu, vil det være forkert om et halvt år.
I dag siger vi, at:
- Merkur har ingen måner.
- Venus har ingen måner.
- Jorden har én måne: Månen!
- Mars har to måner. De hedder Phobos og Deimos
- Jupiter har fire måner, som er meget større end de andre. Galileo Galilei var den første, der observerede dem.
Jupiters måner
- Io har mange vulkaner og spor af voldsom vulkansk virksomhed.
- Europa er dækket af is, og der er muligvis et hav under overfladen.
- Callisto er dækket af kratere. Det største er ca. 1.500 km i diameter.
- Ganymedes er den største måne i Solsystemet.
Man kan se alle fire måner i en almindelig kikkert.
Saturns måner
Saturns måne Titan har en tæt atmosfære, som består af kvælstof og metan. Det er den eneste måne med en atmosfære.
Titan er den næststørste måne i vort solsystem. Den er næsten lige så stor som planeten Mars.
En anden kendt Saturn-måne er Japetus. Japetus er sandsynligvis en is-måne.
Andre måner
Uranus’ måne Titania er halvt så stor som vor måne. De andre måner omkring Uranus er små.
Neptuns største måne er Triton. Den er ca. på størrelse med dværgplaneten Pluto.
Dværgplaneternes måner
Pluto har tre måner. De hedder Charon, Hydra og Nix. Charon er den kendteste. Den ligger ikke langt fra Pluto.
Eris har en måne ved navn Dysnomia.
Ceres har sandsynligvis ingen måner. | 
